Anne Jeppesen — forfatter, healer og spirituel guide

Velkommen

Mit ønske er at inspirere mennesker til at favne egenomsorg, healing og indre vækst.

Til at finde deres egen version af balance. Til at genskabe forbindelsen til deres indre lys. Jeg tror, at vi alle bliver kaldt til vores egen vej til velvære. Til dér, hvor vi føler os hele. Til at skabe harmoni mellem krop, sind og sjæl. Hvis blot vi tager os tid til at lytte. Men i en travl hverdag kan det være svært.

Vi er nødt til at nære vores krop ved at skabe det bedst mulige miljø for vores indre landskab, så hele vores væsen kan trives. Denne egenomsorg kræver bevidste valg. At vi handler aktivt og skaber plads til at nære krop, sind og sjæl. Så vi netop kan lytte og forstå.

I årenes løb har jeg udforsket og fordybet mig i mange forskellige former for healing, visdom og energiarbejde, som jeg i dag integrerer i mit virke. Blandt disse er lydterapi, ayurvedisk yogahealing, reiki, seichem, Cosmic Body Counselling, spirituel energihealing, engleguidance, kundalini yoga, krystalhealing og ceremoniel guidning. Jeg er også inspireret af gamle, traditionsbårne visdomssystemer som traditionel kinesisk medicin, QiGong og ayurveda.

Hver modalitet og tilgang har bidraget til en dybere forståelse af kroppens og sjælens sprog – og har styrket min evne til at støtte healing og transformation med nærvær, visdom og dyb respekt for det hele menneske. En lige så betydningsfuld lærer har været min egen rejse – mine oplevelser, min personlige healing og min forbindelse til det usete. Alt dette er en del af mig både som forfatter, inspirator, healer og spirituel guide.

Anne Jeppesen — forfatter, healer og spirituel guide
Anne Jeppesen — forfatter, healer og spirituel guide
Anne Jeppesen — forfatter, healer og spirituel guide

Jeg tror på, at nysgerrighed på det spirituelle skaber en dybere bevidsthed og forbindelse til kroppen og livet, som bidrager til et stærkere og mere meningsfuldt fundament.

Jeg håber at kunne inspirere dig til at forblive nysgerrig og finde din egen vej. At opmuntre dig til at følge det, der kalder på dig. At minde dig om, at åbenhed over for det spirituelle ikke behøver at være kompliceret – det kan begynde med små skridt. Og de små skridt gør en forskel. For dig og for verden omkring dig.

Jeg håber, at du vil træde ind i din mest rolige, autentiske og sunde version af dig selv, hvor alle dele af dig bliver næret, hvor du lytter til din indre visdom, og hvor du fuldt ud kan omfavne den, du er.

Spiritualitet kan tage mange former, men i i sin essens handler det om at lytte til det, der kalder på dig.

I lys og kærlighed
Anne Jeppesen

“Det var ikke døden, der bankede på min dør. Det var livet.
Det var livet, der bankede på min dør.”